Middag med bedste venner i aften, men vi er allerede hjemme. Hvorfor? Søndag er som sædvanlig booket med husvisning, at finde et nyt hjem kan fuldstændig bryde alle sociale forbindelser? Spøg til side, jeg tror vi snart har købt og det bliver så fint.
Og nu om dage har jeg i min omgangskreds fået navnet Import-Carina. Jeg forstod ikke noget i starten, men så sagde min bedste veninde M at ”Det er fordi du importerer mænd her til Danmark. Men vi er taknemmelige, de er jo veluddannede og dygtige, det er bare et spørgsmål om at takke og tage imod.”. Eh? Man skulle tro de talte i hundredvis – hvis jeg ikke er blevet senil er det kun nogle få? Men ham der nu er blev både bekymret og lidt sur, så nu har vi en rigtig sjov spørgetime her i sengen (blandet med husannoncer). Helt sikkert – I’m in heaven!
Jeg sagde:
Det er sådan her: Gammel kærlighed ruster ikke og det faktum at der gik næsten halvtreds år før vi tog fat på sagen gør den kun endnu mere speciel og unik. Hvorfor vi, eller rettere jeg, bare lod den filmaften, da vi ikke engang var tyve år gamle, gå i vasken vil vi (jeg) aldrig få svar på og derfor er det meningsløst at spekulere. Og dig? Du forsøgte, siger du, at spørge om vi kunne mødes igen men jeg ville bare med en bus? Du prøvede, men da du ikke fik et hurtigt ja gav du op. Alt det er meget menneskeligt, vi var så unge og sikkert utrygge, utålmodige også, på den måde man er når man tror man har hele livet foran sig (hvilket man normalt har); det vigtige er at vi har hinanden nu. Jeg kan være forvirret og usikker mange gange i livet men når det er virkelig seriøst tøver jeg aldrig, så går jeg bare ligeud og hvis det ender galt har jeg i hvert fald levet fuldt ud og med hjertet i hånden.
Bagefter sagde han:
– Nu skal jeg lave te og bage scones, du kan tjekke nogle husannoncer imens.
Og enhver der har boet sammen med nogle mænd gennem årene ved hvad det vil sige. It translates to I love you, ladies.